Info: This website contains mixed material, some of it is in Danish and some of it is in English.

Dato | Date: 29/01-2010

Fakta om Danmark og danske værdier

Vi hører næsten dagligt om, hvordan vi alle skal værne om de danske værdier, og om hvordan krigen imod Islam og muslimer (officielt: terror) er med til at sikre, at bl.a. de danske værdier beskyttes. Her på Realiteten har vi besluttet, at vi vil se lidt nærmere på, hvad det egentligt er for nogle værdier, der er så vigtige, og hvordan de kommer til udtryk i det danske samfund.

Fakta om Danmark

  • Flere og flere skolebørn drikker
    Antallet af skolebørn der drikker alkohol stiger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse af de 11-15-åriges livsstil og dagligdag viser, at der er sket en stigning for alle fem aldersgrupper og begge køn. Stigningen er særlig udtalt blandt de 14-15-årige piger, hvor andelen, der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage, er steget sammenlignet med tidligere.

  • Danmark er en drankernation
    Danskere er en nation af drankere. Det afslører spritnye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (marts 2010). Undersøgelsen bekræfter, at 25 procent af den voksne danske befolkning drikker mere alkohol end den tilladte grænse, som er 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. Det svarer til 860.000 danskere, som drikker alt for meget. Ifølge undersøgelsen er 140.000 danskere deciderede alkoholikere. Til sammenligning svarer det til alle indbyggerne i både Skive og Viborg kommune tilsammen.
    Hver dansker over 14 år drikker statistisk set i gennemsnit mere end 12 liter alkohol om året.
    Danske unge i alderen 15-16 år drikker mere end unge i noget andet europæisk land.

    Cirka hver femte patient på danske hospitaler er indlagt, fordi han eller hun har drukket for meget alkohol.

  • Danmark har rekord antal af selvmord
    Danmark ligger fortsat i den tunge ende blandt vesteuropæiske lande, kun overgået af Belgien, Schweiz, Østrig og Frankrig.

  • Tre unge forsøger selvmord dagligt
    Flere end 1.000 unge under 20 år, fortrinsvis unge piger og kvinder, forsøger hvert år at tage deres eget liv.

  • Danmark har rekord i brug af lykkepiller
    Danmark er det OECD-land, der har opnået den største vækst i forbruget af lykkepiller fra 2000 til 2005.

  • 20.056 danske unge mellem 15 og 24 år spiser dagligt lykkepiller
    Blandt teenagerne modtager 76 pct. flere behandling med lykkepiller end for blot fem år siden. Og i kølvandet følger de 20-24-årige, hvor stigningen lyder på hele 44 procent.

  • Menneskehandel er et stigende problem i Danmark
    Politiet skønner, at der i Danmark er omkring 6000 prostituerede. De udenlandske prostituerede udgør omkring 2500 af dem, og de kommer oftest fra Asien, Øst- og Centraleuropa, Afrika og Sydamerika.

  • Meget racisme i Danmark
    For mere end 30 år siden indledte Jacob Holdt en kamp mod den racisme og fattigdom, han oplevede blandt de sorte i USA's ghettoer. I dag er han mere bekymret over hadet og fjendtligheden over for indvandrere og muslimer i sit eget hjemland. Den gennemsnitlige dansker er mere racistisk end Ku Klux Klan, lyder det fra den 58-årige forfatter og foredragsholder.

  • Danske unge er rekordforbrugere af kokain
    Danskerne er blandt de hyppigste til at tage "en bane" kokain i Europa. Det viser en ny årsberetning fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug.

  • Den danske regering afviser forbud mod dyresex
    Regeringen vil ikke indføre et forbud mod dyresex og mod at fremvise billeder af dyresex, og det skal fortsat være lovligt at have sex med dyr, så længe dyret ikke lider overlast. Derimod hører hverken Burka eller Niqab hjemme i det danske samfund, lyder den klare overskrift for en redegørelse, som regeringen har underskrevet.

  • Danske folketingsmedlemmer er hævet over loven
    Når politiet får mistanke om at et folketingsmedlem har begået en forbrydelse, skal de først bede Folketinget om at ophæve det pågældende medlems immunitet før der kan rejses en sigtelse.

  • Over en kvart million lever for mindre end 250 kroner om dagen
    Forskellen på rig og fattig i Danmark bliver stadig større. Over en kvart million danskere lever i dag under OECD's fattigdomsgrænse på 250 kroner om dagen efter skat.

  • Mere end 70.000 børn i Danmark lever i fattigdom
    Ifølge Det Økonomiske Råd vokser 75.000 børn i Danmark op i fattigdom. Syv procent af danskerne lever ifølge Danmarks Statistik i en husholdning, hvor det kniber med at få pengene til at slå til.

  • Hver femte ville dumpe i test om Danmark
    Dansk Folkepartis vælgere er dårligst i danmarkskundskab, og hver femte danske statsborger ville ikke bestå prøven om statsborgerskab.

  • I 2007 brugte Danmark 320.745 dyr til grusomme forsøg
    Forsøgsdyrenes Værn mener at tallet er langt højere, blandt andet fordi man i f.eks. transplantationsforsøg (hvor der transplanteres organ fra ét dyr til et andet) kun lader det ene dyr indgå i statistikken.

    Følgende dyr benyttes i Danmark: Fisk, fugle, fritter, frøer, får, geder, giraffer, grise, hamstere, heste, hunde, høns, kaniner, katte, krybdyr, kvæg, marsvin (gnaveren), marsvin (havdyret), mink, mus, padder, rotter, ræve, skildpadder, tudser, andre gnavere, andre rovdyr.

    Der er i 2007 (de senest oplyste tal) givet tilladelse til følgende typer dyreforsøg i Danmark (mange af disse forsøg er ekstremt pinefulde og sadistiske): Adfærds-/stressforsøg, biologiske kontrolforsøg, dermatologiske forsøg, ernærings-/stofskifteforsøg, farmakodynamiske forsøg, farmakokinetiske forsøg, fysiske påvirkninger, immunologiske forsøg, infektionspatologiske forsøg, organfunktionsforsøg, toksikologiske forsøg, onkologiske forsøg (onkologi = kræft), blod-/vævs og organdonering, miljøtoksikologiske forsøg, reproduktionsbiologiske forsøg, metode afprøvning, materialeafprøvning.

  • Pædofili er meget udbredt i Danmark
    Pædofili er så udbredt i Danmark, at de mildeste statistikker siger, at hvert tyvende barn bliver sexmisbrugt. De hårdeste og mest troværdige statistikker siger ”hvert tiende barn”.

  • 12.000 børn fjernes årligt fra hjemmet
    Af de ca. 12.000 årlige anbringelser af børn uden for hjemmet i Danmark sker ca. 1000 uden samtykke fra forældremyndigheden, dvs. som tvangsfjernelser.

  • Grov omsorgssvigt af ældre
    Hvert år stiger antallet af anmeldelser for grov omsorgssvigt af ældre i kommunerne, og hjemmeplejen bliver ringere og ringere.

  • Rekordlange ventelister på sygehuse
    Det seneste år er den gennemsnitlige ventetid på de 17 mest udbredte operationer steget fra 130 til 169 dage. Det viser en opgørelse, som Sundhedsstyrelsen har lavet for Politiken.

  • Danmark har mange hjemløse
    Ingen ved præcis, hvor mange hjemløse der er i Danmark. Men Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at tallet ligger mellem 5.000 og 12.000, hvilket er et ekstremt højt tal taget den samlede befolkningsmængde i betragtning.

  • Danmark var med til at starte ulovlig krig i Irak
    Danmarks deltagelse i krigen imod Irak skete i strid med den danske Grundlov. En angrebskrig uden FN-mandat er i modstrid med Grundloven og international ret.

    Danmarks krig i Irak kostede 2,4 milliarder kroner.

    Over 1 million civile er blevet dræbt i krigen imod Irak.

  • Danmark er fortsat med til ulovlig krig i Afghanistan
    Mere end 1.000 civile personer er blevet dræbt i de første seks måneder af 2009 i Afghanistan.

    Danmark er det NATO-land som har haft de største tab pr. capita. Danmark er ligeledes den største bidragsyder i NATO's afghanistanstyrke per capita.

    Det er ikke terrorister der har dræbt de danske soldater. Det er mennesker, der fører væbnet kamp for deres ret til selvbestemmelse.

  • Danmark yder økonomisk, moralsk og millitær støtte til jødestatens (Israel) ulovlige besættelse af Palæstina
    Mens befolkningen i Vesten er kritiske over for Israel, vil kun få regeringer fordømme Israel inklusiv den danske.

    Ifølge Udenrigsministeriets rapport har et dansk våbenfirma leveret militært udstyr i kategorien 'ildkontrol og tilhørende advarsels- og alarmudstyr' til en værdi af fem millioner kroner til Israel i 2008.

    Gaza er et af de steder i verden, hvor der begås flest krigsforbrydelser, og i januar 2009 blev mere end 300 børn slået ihjel.

  • Danmark eksporterer våben til torturstater
    Blandt de 33 lande hvortil Danmark eksporterer våben og våbendele, er torturlandene Jordan og De Forenede Arabiske Emirater. Sidstnævnte har modtaget danske våbenleverancer for mere end tolv millioner kroner - inden for blandt andet kategorierne 'bomber, torpedoer, raketter, missiler, andre eksplosive anordninger' samt 'fly og udstyr til fly'. I alt eksporterede 84 danske våbenfirmaer udstyr til en samlet værdi af 1,3 milliarder kroner i 2008.

  • Danmark krænker menneskerettighederne
    Menneskerettighederne krænkes dagligt i Danmark på en række forskellige områder herunder bl.a. ved familiesammenføring og tvansaktivering af syge mennesker.

  • Folkepension eller ministerpension?
    Folkepensionens grundbeløb er på 65.376 kr. om året (2010) før skat. Grundbeløbet kan blive sat ned, hvis du har en indtægt fra arbejde.

    Ministerpensionen beregnes efter ministerperiodens længde, og blot den har varet et år, betales beløbet straks efter ministerens afslutning, også selvom denne minister fortsætter med at have en indtægt ved siden af. Hans Engel siger til spørgsmålet om ministerpension: ”Den modtager jeg fortsat. Den er på 240.000 kr. årligt. Man kan godt nok frasige sig ministerpension, men det mener jeg ville være meget uoverlagt.”

  • Danmark elsker janteloven
    Jacob Holdt: "Danmark er præget af sådan en surmulen og jantelovsundertrykkelse. Vi skal altid hakke på hinanden, drille og stikke til hinanden. Da jeg kom til USA og viste mine første billeder til en amerikaner, sagde han, at de jo bare var fantastiske, og at jeg burde skrive en bog. De var nu ikke ret gode, men det er den modtagelse, der var med til at gøre mig til forfatter. I Danmark ville jeg have fået at vide, at der var en fejl der og der. Vi er bare ikke gode til at behandle hinanden godt i det her samfund, siger Jacob Holdt."

  • Danmark er selvmodsigelsernes land
    I følge grundloven er Danmark et kristen land, men i folkeskolen undervises der i evolutionsteorien, som om den er et bevist faktum. I december måned fejrer Danmark Jesu fødsel, men samtidig er Danmark fyldt med julenisser og grantræer. Julenisser og grantræer er i dyb modstrid til kristendommen, der klart forbyder afguder, hvilket nisser er.
    Grantræer stammer fra germansk afgudsdyrkelse, hvor nogle træer blev dyrket som afguder - danskerne og amerikanerne mfl. fik traditionen fra netop tyskerne, som havde blandet den sammen med fejringen af jul. Ordet "jul" er det samme som i "hjul" og henviser til at de germanske folk (og heriblandt danerne) fejrede vintersolhverv (årets længste dag) ved det, der nu er "juletid". Den katolske kirke udnyttede så, at der var en fejring allerede og indførte fejringen af "Jesu fødsel". Man forsøgte at indføre navnet "Kristmesse" (Messe for Kristus) - samme ord som i det engelske "Christmas", men ordet jul hang ved. Ordet jul findes også på engelsk, hvor det dog mest har overlevet i Christmas carrols (juleviser), hvor man synge om "yule".

Faktalisten bliver løbende opdateret. Sidst opdateret 12 august 2010.